Forældrestyret skole

[Forældrestyret skole] [Bestyrelsen] [Tilsynsrapport] [Formandens beretning]

Forældres valg af skole er i høj grad et personligt anliggende. Og på C. la Cours Skole ønsker vi, at både skole og hjem lever op til, hvad vi kunne kalde en personlig “kontrakt”. Det betyder, at vi forventer en gensidig loyalitet - og at vi, gennem et meget tæt skole-hjem-samarbejde, gør vores yderste for, at hvert barn kan trives og udvikles. Og blive klogere hver eneste dag.

C. la Cours Skole er en selvejende institution. Den ledes af en bestyrelse på seks forældrevalgte personer, som har det fulde økonomisk-juridiske ansvar for skolen. Alt fastansat personale ansættes af bestyrelsen. Bestyrelsen har uddelegeret det pædagogiske ansvar for skolen til skolelederen, som udøver dette ansvar i nært samarbejde med bestyrelse, viceinspektør, lærerråd og SFO-personale. Tilsyn med skolens virksomhed udøves jvf. Friskoleloven af en tilsynsførende.

Klasseforældreråd er etableret i alle klasser. Dets opgave er, i nært samspil med klasselæreren, at skabe den bedst mulige dialog og det bedst mulige samarbejde omkring klassen.

Top

Bestyrelsen


Thomas Ballegaard Formand	Charlotte Gradman Næstformand	Dorte Broberg Sekretær	Jens Peter Johannessen Medlem af bestyrelsen	Frank Strand Medlem af bestyrelsen


Anne Marie Winther Medlem af bestyrelsen	Kristina Mandal Søndergaard Fisker Suppleant til bestyrelsen	Steen Gehlert Suppleant til bestyrelsen	Arne Pedersen Tilsynsførende

Top

Tilsynsrapport for C. la Cours Skole, Jyllandsgade 24, 8900 Randers – skolekode 731015

Tilsynserklæring for C. la Cours Skole 2014

Adresse: Jyllandsgade 24, 8900 Randers.

Skolekode: 731015

Tilsynsførende: Arne Pedersen (Valgt på generalforsamlingen oktober 2013.)

Tilsynsdatoer: 25. februar, 9. april, 17. september og 18. september.

Det førte tilsyn: 9.a matematik, 7.a fysik/kemi, 7.b dansk, 5.b engelsk, 9.a temadag dansk/tysk,

1.a dansk, 3.a dansk, 4.b matematik, 1.b dansk, 6.b matematik, 9.b fysik/kemi,

2.b matematik, 2.a dansk, 1.b matematik, 8.a dansk, 8.b dansk.

Jeg har haft lejlighed til at være til stede en dag i den ene af skolens fire årlige temauger, hvor jeg fik mulighed for at overvære diverse aktiviteter, herunder at følge arbejdet med skolens forårskoncert -

en opførelse af Alladin ved skolens 5. klasser, suppleret af elever fra andre klassetrin, som primært stod for musikledsagelsen.

Tilsynets opgaver:

Er beskrevet i ”Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.”, hvor der i § 9 blandt andet står:

Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at:

1. Føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk

2. Føre tilsyn med om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

3. Føre tilsyn med, at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. punktum.

(Skolen skal efter dens formål og i hele dens virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det

danske med frihed og folkestyre og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.)

4. Føre tilsyn med, at undervisningssproget er dansk (§2, stk. 3, 1. punktum)

Tilsynet er foregået i et tæt samarbejde med skolens daglige ledelse. Da det er første år, jeg fører tilsyn på skolen, har jeg ønsket at møde mange klasser og mange klassetrin fordelt på dage hen over skoleåret, både på almindelige undervisningsdage og i forbindelse med skolens fire temauger. Fordelingen af klasser, fag og dage er sket i samarbejde med skolens daglige ledelse. Jeg er blevet grundigt informeret om skolens relevante forhold, og jeg har fået svar på alle de stillede spørgsmål. Jeg har af led elsen fået adgang til relevante dokumenter, ligesom jeg er blevet gjort bekendt med statistisk materiale om skolens økonomi og elevforhold. Jeg har desuden ved gennemlæsning af skolens hjemmeside kunnet danne mig et samlet billede af skolen, som den præsenterer sig selv. Tilsynet har omfattet møder med skolens ledelse, samtaler med lærere, andre medarbejdergrupper, elever og bestyrelsesmedlemmer. Skolens liv er i alle forhold præget af gennemsigtighed, åbenhed og tillidsfuldhed. Møder og samtaler har derfor givet et meget realistisk billede af skolen.

Tilsynet har naturligvis primært været tilrettelagt på at efterkomme lovgivningens krav vedrørende elevernes standpunkt i dansk, engelsk og matematik og en vurdering af skolens samlede undervisningstilbud. Jeg har i forlængelse af det obligatoriske tilsyn haft særligt fokus på to områder: De store udfordringer, som hele skolesektoren og dermed også C. la Cours Skole, har stået over for med ny folkeskolelov og nye regler for lærernes arbejdstidstilrettelæggelse. Det andet fokuspunkt, jeg har kigget på, er skolens arbejde med de fysiske rammer for undervisningen. Til næste år planlægger jeg at have særligt fokus på skolens brug af IT og på de kreative dimensioner af skolens arbejde.

Vurdering af elevernes standpunkt.

Skolens elevsammensætning er homogen. Det er således det generelle billede, at eleverne har god forældrestøtte i hverdag og i skolearbejdet. Der er en usædvanlig god tone og omgangsform mellem eleverne. Eleverne er positive over for hinanden, og der er plads forskellighed i synspunkter og væremåde. Elevernes arbejdsdisciplin er meget høj. Der er helt enkelt et ønske om at lære noget. Det var således slående, at arbejdet blandt eleverne foregik lige så roligt og koncentreret i en matematiktime med en ganske ung vikar, som det gjorde i de lektioner, hvor de faste lærere underviste.

Jeg har set på C. la Cours Skoles karakterer ved afgangsprøverne i maj/juni 2013 og maj/juni 2014. Gennemsnittet for prøverne er for skolens vedkommende meget høje begge år. Og i det omfang der findes sammenligningstal for Randers kommune og på landsplan, ligger C. la Cours skole over gennemsnittet.

Samlet set er det min vurdering, at elevernes standpunkt både på de bløde og på de hårde værdier er meget højt.

Vurdering af om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

C. la Cours Skole lever i de enkelte faggrupper mindst op til folkeskolens minimumstal, i det samlede skoleforløb ligger skolen væsentligt over. Skolens undervisning praktiseres efter Ministeriet for Børn og Undervisnings Fælles Mål 2009.

Udover de obligatoriske fag har skolen fire årlige fordybelsesuger, hvor der både er mulighed for traditionel fagfordybelse og for diverse former for kreativ aktivitet. Skolen udbyder desuden en række valgfag. Herudover tilbyder skolen et omfattende tur- og rejseprogram igennem hele skoleforløbet.

C. la Cours Skole er som udgangspunkt en boglig skole. Der er tradition for at teste elever, således at det løbende sikres, at eleverne opnår de faglige standpunkter, der er gældende for de enkelte fag og årgange. Skolens undervisning er præget af en positiv autoritet fra lærernes side. Der er ro i timerne, der følges konsekvent op på, om eleverne har fået lavet de lektier, som de skal, og arbejdet foregår lige så disciplineret i grupper uden for klasselokalet som i selve lokalet. Undervisningenformen og tilgangen til stoffet er temmelig forskellig fra lærer til lærer, hvilket skaber en konstruktiv mangfoldighed, idet der generelt er tale om kompetente lærere, der alle underviser på et højt fagligt niveau.

Det er dog vigtigt at fastslå, at C. la Cours Skole ikke kun er en boglig skole. Både i tilrettelæggelsen af skoleåret og i den daglige undervisning er der opmærksomhed på at arbejde med såvel de kreative som de motoriske elementer. Og så er der heldigvis plads til de skæve indfald, som når fysiklæreren i 9. klasse underviser i vindmøllers gearsystemer ved at cykle rundt i skolegården på sin mountainbike. Det blev både elever og tilsynsførende klogere af.

Det er således sammenfattende tilsynets vurdering, at C. la Cours skoles samlede undervisningstilbud fuldt ud står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Skolen skal efter sit formål og i hele sit virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettighedsværdier.

Det fremgår af stk. 2 i skolens værdigrundlag, at C. la Cours Skole ”…tilstræber at bibringe eleverne forståelse for, hvad et demokratisk samfund kræver af sine borgere.” Dette synspunkt afspejles også i den daglige undervisning, både formelt ved at samfundslivet naturligt inddrages i de enkelte fag og uformelt gennem et undervisningsmiljø, der er præget af gensidig respekt mellem lærere og elever. Både elever og lærere lytter til hinanden, og der er respekt for, at der kan være forskellige synspunkter til stede. Helt konkret overværede jeg en lektion, hvor klassens elevrådsrepræsentanter redegjorde for nogle problemstillinger i elevrådet, som klassen skulle tage stilling til. Denne drøftelse bar tydeligt præg af forståelse for og accept af de demokratiske spilleregler, der gælder i et samfund som det danske.

På skolen lægges der også stor vægt på at bibringe eleverne forståelse for, at der skal være plads til alle i det fællesskab, som skolen, og samfundet udgør. Helt konkret går skolen meget langt for at fastholde og hjælpe de elever, der af den ene eller den anden grund har det svært i fællesskabet.

På den baggrund er det tilsynets vurdering, at skolen helt lever op til overskriftens krav.

Skolens undervisningssprog skal være dansk.

I alle de lektioner, hvor der har været før tilsyn, har undervisningssproget været dansk.

Den nye folkeskolelov og lærernes arbejdstidsregler.

Selvom folkeskoleloven ikke gælder for skoler som C. la Cours Skole, vil lovens krav om større faglighed og flere undervisningstimer give udfordringer også på de frie skoler. De nye forhold har skullet indtænkes samtidig med, at der er kommet ny lovgivning om arbejdstidstilrettelæggelsen, som bestemt ikke var ønsket af lærerne. Denne svære cocktail har skolen skullet løse i en periode, hvor tilskuddet til de frie skoler er faldende. Disse ting har på C. la Cours skole lige som på alle andre frie skoler været et stort tema i de forløbne skoleår.

Jeg har haft lejlighed til at drøfte udfordringerne med skolens ledelse og nogle af lærerne. Det er mit indtryk, at skolens ledelse og lærerne hver for sig og sammen har håndteret udfordringerne konstruktivt og fremadrettet. Skolens ledelse har udarbejdet et oplæg ”Ny folkeskolereform i C. la Cours fortolkning”, hvor der redegøres for, hvordan skolen vil styrke fagligheden og udviklingen af det hele menneske uden at gøre skolen til heldagsskole og uden fast tilstedeværelsespligt for lærerne.

Det er min vurdering, at den gode samarbejdsånd og tillid, der hersker mellem ledelse og lærere har skabt grobund for, at skolen er godt klædt på at håndtere de nye udfordringer.

Skolens fysiske rammer.

Der er ikke megen plads på C. la Cours Skole til cirka 500 børn og voksne. Til gengæld er hver kvardratmeter udnyttet maksimalt. I foråret blev jeg vist rundt overalt på skolen af skolens leder Dorthe Marlene Pedersen. Det var slående at opleve, hvordan alle skolens rum, ude og inde, er kreativt udnyttet. Udearealerne har en størrelse og ikke mindst en indretning, der fungerer, for de især små elever. SFO og klublokalerne har en størrelse og her igen en indretning, der er udnyttet optimalt til formålet. Den store udfordring er de små klasselokaler. Selvom lærerne er meget dygtige til at tilrettelægge undervisningen sådan, at rummene uden for klasselokalerne også udnyttes, kan det ikke nægtes, at de små lokaler giver begrænsninger. Den problemstilling har bestyrelsen og den daglige ledelse taget hånd om ved at projektere et stort nyt byggeri på 1250 etagemeter, der vil skabe større klasselokaler, og give muligheder for lokalesammenlægninger i den gamle bygning, så stort set alle klassetrin får glæde af forbedringerne. Helt i skolens ånd er der nedsat et byggeudvalg, hvor repræsentanter for beslutningstagerne og brugerne af de nye lokaler har sæde. De nye lokaler tænkes at komme i brug i 2016. Det bliver spændende at følge de muligheder, skolen får med den nye bygning.

Afslutning

Det har været en stor oplevelse at komme udefra og få lejlighed til at kigge på alle tandhjulene i C. la Cours Skoles maskinrum. For mig fremstår skolen som en veldrevet skole, en god arbejdsplads og et rigtig godt sted at være barn. Jeg er blevet mødet med venlighed og åbenhed af alle på skolen, og jeg er blevet mødt af den positive nysgerrighed, som kendetegner glade velfungerende børn. Jeg glæder mig til at følge skolen i det kommende år.

Arne Pedersen

Tilsynsførende

Formandens beretning

Generalforsamling på C la Cour den 7. oktober 2014 - Bestyrelsens årsberetning.

Skoleåret 2013/14 har på flere områder været et svært år - ikke blot på C. la Cours Skole men på mange af landets privat- og folkeskoler.

Den sande konsekvens af skolereformen og de afledte konsekvenser på overenskomster og lokalaftaler gik op for os alle, og det gav i sandhed problemer og udfordringer på skolerne landet rundt. Danmarks Privatskoleforening meddeler bl.a. at der har været bud efter faglig konsulentbistand og rådgivning på rigtigt mange privatskoler i løbet af året, og hér på C. la Cour oplevede vi selv et drastisk dyk i mange læreres motivation – det er der jo for så vidt ingen grund til at skjule – og flere lærere havde svært ved at forene sig med de fremtidige krav fra ledelsens side.

Fra bestyrelsen fandt vi, at skolen var yderst rimelig og særdeles rummelig og konstruktiv og i øvrigt ikke afveg fra den kurs, som blev lagt på samtlige af landets øvrige privatskoler med forhøjet undervisningstimetal til lærerne, mens man fra lærernes side fandt, at man med det forhøjede timetal blev presset til at yde en dårligere undervisning og en lavere kvalitet til vores børn. Jeg vil komme tilbage til denne kvalitet.

Jeg har ikke på nogen måde til hensigt at rippe op i gamle sager, men vil heller ikke kunne afholde en seriøs formandsberetning uden at komme ind på de uoverensstemmelser, der foregik i foråret. Der bliver talt om trivsel og arbejdsmiljø på lærerværelset med en hel anden alvor end nogensinde før, og situationen var ikke sjov for nogen af parterne.

På god og positiv la Cour vis er der blevet arbejdet hårdt og målrettet for at komme videre, og det er glædeligt, at der efter opstarten på det nye skoleår er mærkbare fremskridt at spore. Vi arbejder med forskellige løsningsforslag, hvoraf nogen er under implementering endnu, og det er jo heldigvis stadig sådan, at tingene foregår på C. la Cours Skole.

Symptomerne, som vi oplevede på egen krop på Jyllandsgade i foråret, var ikke et isoleret la Cour fænomen. På de fleste af landets skoler oplevede man som sagt problemer. En medvirkende årsag til frustrationen var, at der forelå meget lidt konkret materiale fra Undervisningsministeriet om implementeringen af den nye skolereform, da skoleåret rent faktisk tog sin begyndelse. Det gav vanskelige
betingelser og urimelig kort forberedelsestid for lærere og ledelse. Det er et alvorligt kritikpunkt, som man bør videreføre til Christiansborg, for bruger man timer, dage og uger på at designe en ny skolereform, så må det også være rimeligt at forlange, at man også har gjort sig forestillinger om, hvordan den skal implementeres – INDEN det skal ske.

Det havde man ikke, og vi var med til at betale prisen for dette, men nu er vi i gang og kan kigge fremad, og den nye hverdag begynder at vinde indpas på landets mange skoler – og således også hér. Én af de ting, som uden tvivl har været medvirkende til, at vi igen kan kigge fremad på la Cour har været det kommende byggeri på Citroên grunden. Hér kan man for alvor tale om udvikling, og vi må knibe os selv lidt i armen ved tanken om, at vi står ved randen af et stort byggeri af en helt ny skole – eller i det mindste en filial af den – som vil give helt nye muligheder for vores gamle institution. Planlægningen af den
nye skole er for alvor i gang, og der flyttes vægge og regnes kvadratmeter på livet løs. Vi er faktisk i stand til at opføre en ny skole til en værdi af ca. 15 mio. kr. uden at forgælde os i nævneværdig grad, for som det fremgår af de nøgletal, som ministeriet udregner for os hvert år, så har vi de økonomiske muskler til at opføre den nye bygning og stadig bibeholde vores økonomiske uafhængighed. Dét er vigtigt og
særdeles afgørende for C. la Cour Skole. Vi har i forvejen den faglige uafhængighed til at forvalte den nye skolereform, som det passer os – tage det bedste og droppe det uønskede – men hvis vi ikke også har den økonomiske frihed til at gennemføre de ting, der betyder noget for os, så er den faglige frihed ofte kun en uopnåelig illusion, som højst blot kan skabe samme ønsker og drømme som lottospilleren med
sin onsdagskupon.

Den kommende bygning med mursten og mørtel bliver det synlige bevis på, atøkonomisk mådehold og overblik har betalt sig over de seneste år. Vi har lagt en opsparingskurs, og vi har haft vores ønske for øje hele tiden. Årets flotte økonomiske resultat på 2.5 mio. kr. er et led i denne kurs. Jeg har tidligere udtalt – og gentager det gerne, til hvem der kan holde sig vågen til det – at C. la Cour aldrig skal blive en pengemaskine eller en iskold forretning med fokus på bundlinje og likviditet. På god jysk vis føles det dog rigtig at spare op til det, man gerne vil have, så vi ikke spiller hasard (eller lotto) med skolens midler og risikerer vores uafhængighed på længere sigt. Historien har jo vist, at tilskud og andre økonomiske præmisser for driften af en privatskole kan ændre sig ganske betydeligt over ret kort tid – ja endda med tilbagevirkende effekt. Dét skal vi gerne kunne stå imod. Privatskoler står jo ofte i skudlinjen, når offentligheden vurderer dagens folkeskole, som i år runder 200 år, og der er synlige beviser på, at privatskolerne gøres til syndebukke for vigende opbakning og faldende kvalitet på landets kommuneskoler. Emnet er hot igen, efter at tænketanken Cevea så sent som i søndags offentliggjorde en undersøgelse, der viser, at hvert sjette barn på landsplan er blevet trukket ud af folkeskolen og ind i en privatskole. Det er en stigning på 36 % siden årtusindskiftet. Hvis udviklingen fortsætter, mener Cevea, at hvert femte barn om ni år vil gå i privatskole. Den udvikling kan komme til at gøre ondt på Danmark, og Cevea opfordrer til, at privatskolerne skal mødes af skrappere krav – bl.a. om socialt ansvar.

Palle Rasmussen er professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, og han har fire bud på, hvorfor danske elever vælger privatskolen frem for folkeskolen:

Første bud er friskolerne.

- Friskoler er også privatskoler, og dem er der kommet mange af indenfor de seneste år. Det drejer sig blandt andet om religiøse katolske skoler og muslimske skoler. En væsentlig del sender deres børn i friskoler med en særlig profil, siger Palle Rasmussen.

Andet bud er, at forældre søger væk fra skoler med mange socialt udsatte børn.

- Især i de større byer er der sket en slags polarisering, hvor forældre flytter deres børn fra skoler med mange socialt udsatte grupper til andre skoler. Og selv om de blot kunne flytte dem til en anden folkeskole, så er der mange, der vælger en privatskole, siger han.

Tredje bud handler om ambitiøse forældre.

- Når børnene har klaret 7. klasse i folkeskolen, er der mange forældre, som sender dem i private realskoler i de sidste to skoleår. Simpelthen, fordi forældrene gerne vil have, at deres børn får et bogligt løft i slutningen af deres folkeskole - så de er helt klar til gymnasiet. Det er der nogle privatskoler, der kan sørge for, lyder Palle Rasmussens forklaring.

Fjerde og sidste bud peger på landdistrikternes skolelukninger.

- Efter kommunalreformen er der mange skoler, der er blevet lukket i landdistrikterne, og her er forældre gået sammen om at oprette privatskoler, så deres børn ikke behøver at rejse langt for at komme i skole. Denne type skoler har været i stor vækst, siger han.

Jeg vil ikke afvise, at Palle kan have ret i nogle af hans udtalelser, og jeg vil på ingen måde heller anfægte de statiske undersøgelser fra tænketanken Cevea, men der er ét overordentligt og ubestrideligt faktum, som den lærde professor og de kloge super tænketankere fuldstændig overser. Det er kvalitet, og så er vi tilbage ved begyndelsen igen.

Det kunne jo være, at landets forældre i stigende grad ikke længere er tilfredse med den kvalitet, der tilbydes på landets folkeskoler. Hér tænkes ikke på religion, socialt udsatte grupper, overdrevne ambitioner eller landdistrikternes skolelukning, men slet og ret på, hvordan de økonomiske midler og det uddannelsesmæssige ansvar forvaltes. Det kunne jo være, at forældrene valgte at spytte lidt i kassen selv, køre de ekstra kilometer og give den ekstra opmærksomhed, som ofte følger med, når man vælger en privatskole fremfor en kommunal skole, af ønsket om at få en bedre kvalitet og en bedre undervisning af deres børn, end de kan få rundt om hjørnet. Jeg er også selv forælder, og sådan tænker jeg.

Kvalitet er nøgleordet, og der bliver ingen kvalitet uden trivsel og arbejdsmiljø. Jeg vil derfor håbe, at vi igen er på rette spor på la Cour, så vi fortsat kan tilbyde eleverne den bedste undervisning i Danmark. Arbejder vi konstruktivt med et smil på læben i Charlotte la Cours bedste ånd er jeg sikker på, at det nok skal gå…

Ikke mere fra mig i denne omgang. Jeg vil blot afslutte med at overlade formandsberetningen til generalforsamlingen...

Thomas Ballegaard